Tilbage i 2011 blev ideen fostret med at lave at bynært badetilbud for alle i Skanderborg, i stedet for en bypark, som stod ubenyttet hen. Første ide var at køre en lastbil med nogle store læs sand ned til søbredden. Denne strand skulle så gøre det ud for et nyt badested.

Der blev heldigvis udviklet på ideen, skaffet fondsmidler og opnået de nødvendige tilladelser, så i starten af 2021 gik opførelsen af ”Bybadet” i gang. Den 23. december 2021 stod det færdigt og vinterbadeklubben tog straks derefter saunaen i brug.

Bybadet indeholder bl.a. sauna og omklædningsfaciliteter. En arbejdsgruppe af forskellige mennesker, her i blandt erfarne vinterbadere, har bidraget til indretning, så vi som vinterbadere får den bedste udnyttelse af den plads, der er til rådighed.

Bybadet står færdigt ikke kun som et sted, hvorfra der kan bades året rundt. Det bliver også et samlingspunkt for alt aktivitet på søen. Der bliver mulighed for kajaksejlads, SUP board og alle mulige andre aktiviteter.

Bybadet er allerede blevet byens nye samlingspunkt. Nu mødes, børn, unge, voksne og familier for at hygge sig i Byparken.

Så vi må sige, at ideen med at lave et bynært bad og samlingssted for kultur og byens borgere i den grad er lykkedes.

Vinterbybadet og alle vores medlemmer glæder sig over det område og anlæg vi har mulighed for at benytte

Bybadet består af:

  • Bassin med to dybder, to udspring, kajakdepot, adgangsstiger og -ramper
  • Kajplads til turistbåden Dagmar
  • Omklædningsrum og toiletter
  • Multirum (60 m2)
  • Sauna (19 m2) og forrum 

Bygherre: Skanderborg Kommune i samarbejde med Lokale og Anlægsfonden og foreningen Realdania

Bybadet er kommunalt drevet, du kan finde mere info om Bybadet ved at klikke på dette link. 

https://bibliotek.skanderborg.dk/node/3083